I Menagerie laver vi keramik som teambuilding. Ikke fordi I skal præstere noget særligt. Ikke fordi I skal optimere relationerne. Men fordi det gør noget godt at sidde side om side og forme noget med hænderne.
I får hver en klump ler. I laver hver en kop. Og undervejs serverer jeg vin og snacks og holder rummet for jer. Nogle griner. Nogle fordyber sig. Nogle finder ud af, at deres kop ligner en hund. Det hele er ok.
Der er plads til 10 personer. Det varer cirka 2 timer. Og hvis I har lyst til at blive lidt længere, så gør vi det – og måske får I en kop mere med hjem.
Skal I fejre en kommende brud eller gom? En fødselsdag? En venindeaften eller bare livet? Så kom forbi Menagerie i Ordrup til en kreativ stund med keramik, vin og godt selskab.
Vi laver kopper eller skåle fra bunden med simple teknikker som kurinuki, pølseteknik og kvætsning i gipsform – og alle kan være med.
Menagerie kan bookes til polterabender, fødselsdage, familieting og andre sammenkomster.
Skriv, hvis I vil høre mere eller finde en dato.